Gentofte: Tre unge røvede i aftes en tankstation på Vangedevej i Gentofte.
De tre gerningsmænd kom ind i kiosken omkring kl. 21.35 og truede en ansat med en kniv. Røverne tog kontanter fra kassen, inden de forsvandt til fods mod Ericavej.
De tre gerningsmænd beskrives som:
A: mand, 16-20 år, ca. 160 cm, somalisk af afstamning, iført lys Everlast hættejakke med stort hvidt tryk på ryggen, mørkeblå joggingbukser, hvid formentligt t-shirt, sort omvendt bandana, solbriller, bar sort rygsæk,
B: mand, 16-20 år, ca. 190 cm, formentlig dansk, iført sort hættejakke med elastik i livet, mørkeblå hængende jeans, hvide kondisko og tørklæde for ansigtet,
og
C: mand, 16-20 år, ca. 160 cm, iført 2 farvet grå jakke (lys øverst – mørk nederst), jeans, hvide kondisko, lilla tørklæde for ansigtet.