Marielyst: Tre fyre i 15-16 års-alderen blev lørdag varetægtsfængslet i en sag om vold.
Drengene, der alle er fra Nykøbing F., er sigtet for vold og kvalificeret vold efter en episode i bussen til Marielyst fredag aften. Her smadrede de en flaske i hovedet på en passager i bussen – en 18-årig mand fra Nykøbing – og overfaldt en 16-årig fyr fra Nykøbing med slag og spark. De tre blev anholdt umiddelbart efter på Marielyst Strandvej og taget med til politistationen i Nykøbing til afhøring.
Den 18-årige fik flænger i hovedet og blev behandles på sygehuset i Nykøbing F.
De tre drenge blev ved grundlovsforhøret lørdag i retten i Nykøbing F. varetægtsfængslet til den 26. juli.