Tirsdag aften klokken 21.10 fik politiet en anmeldelse om, at tre unge mennesker opholdt sig i venterummet på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster.
Anmelderen havde bemærket store flammer på stedet, men der var ikke umiddelbar brand i noget, men anmelder frygtede, at de unge ville tænde ild på stedet. Politiet kunne kort efter anholde tre personer for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Der er tale om en 15-årig dreng uden fast bopæl, en 15-årig pige fra Kettinge og en 17-årig dreng fra Stubbekøbing. Alle tre blev tage med til politigården i Nykøbing Falster og de sociale myndigheder blev underrettet.