Et vidne kontaktede ved halv fem-tiden natten til lørdag politiet og fortalte, at han kunne se, at flere personer var i gang med at male graffiti på togvognene, som holdt neden for Kornbakken i Næstved.
Kort efter var en patrulje på stedet, hvor tre mænd blev fanget med spraydåser på sig.
Det drejer sig om en 20-årig fra Roskilde, en 21-årig fra Næstved og en 26-årig fra Næstved. De blev anholdt og sigtet for groft hærværk.