Torsdag klokken 11.52 skete der et færdselsuheld på Gørlev Landevej i Gørlev, hvor to personbiler stødte frontalt sammen.
I alt tre personer fra de to biler kom til skade ved ulykken, men ingen af dem var i kritisk tilstand. Flere ambulancer samt en lægehelikopter blev sendt til stedet for at yde hjælp.
Under politiets arbejde på stedet opstod der mistanke om, at føreren af den ene bil, en 71-årig mand, var påvirket af alkohol. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve.



