Korsør_ Tre mænd er blevet varetægtsfængslet, sigtet for indbrud hos Dansk Outlet på Motolavej i Korsør.
Indbruddet skete natten mellem den 21. og 22. januar i år. Det var butikkens ekspedienter, der opdagede at der havde været indbrud.
Politiet blev tilkaldt og butikken blev undersøgt nærmere, og det viste sig, at der var stjålet en del mærkevarejakker.
Det lykkedes ikke politiet at finde fremt il gerningsmændende. Men i går morges var politiet tilsyneladende heldigere end politiet tillader. Politiet blev nemlig kaldt ud til husspetakler i en lejlighed i Sandbjerggade i København. Betjentene lagde mærke til, at der var temmlige meget mærkevaretøjg og andre ting i lejligheden. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tydede det på, at beboerne på adressen ikke var kommet helt lovligt til tøjet.
Det hele blev grundigt undersøgt, og det viste sig, at tøjet, ifølge politiet, med meget stor sandsynlighed stammede fra indbruddet på Motalavej i Korsør. Derfor blev tre mænd på hhv. 36, 39 og 42 år – alle fra københavnsområdet – i går morges anholdt og sigtet for indbruddet på Motalavej.
De blev senere på eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 6. marts.