Korsør: Tre mænd fra Korsør blev tidligt i morges anholdt, mistænkt for indbrud.
De tre mænd, der er henholdsvis 29, 30 og 35 år, blev standset af politiet i en bil på Annagade i Korsør. Der var flere genstande i bilen, der så ud til at stamme fra indbrud, og de tre mænd blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Slagelse.
De skal nu afhøres nærmere, og politiet skal klarlægge, hvor effekterne i bilen kan stamme fra.