Skibby: Tre personer blev kørt på sygehuset efter et færdselsuheld ved Skibby tirsdag eftermiddag. Det skriver Hornsherred Avis.
Uheldet skete ved 16-tiden i krydset Hovedgaden / Skibbyvej, da en 75-årig vinde fra Kirke Hyllinge kom kørende fra Hovedgaden og skulle svinge til højre ud på Skibbyvej hvor der er ubetinget vigepligt. Kvinden startede med at køre ud, men blev påkørt af en personbil, ført af en 85-årig mand fra Hillerød, som kom kørende ad Skibbyvej.
Begge biler fik store skader ved uheldet og begge førere, samt en passager i den 85-åriges bil, blev kørt til behandling på sygehuset.