Tre dømt for forsøg på fremstilling af store mængder ecstasy

Nykøbing F.: Tre mænd fik mellem 5 1/2 og 9 års fængsel i en sag om blandt andet forsøg på fremstilling af ecstacy.

Ved retten i Nykøbing F. blev de tre mænd på henholdvis 31, 39 og 42 år torsdag dømt for forsøg på indførelse af piperonylmethylketon (PMK) med henblik på at fremstille ecstacy.

De tre mænd blev anholdt i perioden mellem november 2008 og januar 2009 og de har lige siden siddet varetægtsfængslet.

Efter 13 dages domsforhandlinger ved retten i Nykøbing F. faldt dommen torsdag d. 9. september.

Den 42-årige mand fik 5½ års fængsel og udbad sig betænkningstid med henholdt til at anke.

Den 39-årige mand fik 6 års fængsel og udbad sig ligeledes betænkningstid. Den 39-årige blev tillige dømt for besiddelse af to skydevåben.

Den 31-årige mand blev idømt 9 års fængsel, idet han desuden blev dømt for bl.a. forsøg på at indføre 100 pistoler til Danmark med henblik på videresalg i rockerkredse. Han ankede dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.