23. november 2024

Bagsværd:En skudklar revolver sendte i dag tre vagter tilknyttet Værebrogruppen i fængsel. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

De tre mænd blev alle anholdt i forbindelse med en politiaktion mod et pizzaria på Værebrovej den 4. april i år. De tre mænd var iført skudsikre veste og i nærheden af dem stod en walkie-talkie, og under en loftsplade fandt betjentene en skarpladt revolver.

Dagen efter blev mændene, som er 19, 21 og 22 år og fra Værebro, fængslet ved Retten i Glostrup.

I dag blev de alle dømt for at besidde revolveren.

– Vi mener, de var sammen om at holde vagt under den igangværende bandekonflikt og i forening rådede over revolveren. Det lagde retten også til grund i sin dom, siger senioranklager Peter Rask.

Den 21-årige fik et år og seks måneders fængsel. Den 19- og 22-årige fik hver et år og syv måneders fængsel, hvilket inkluderede en reststraf.

Alle ankede til frifindelse. De er fortsat varetægtsfængslet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.