Tre anholdt efter indbrud i Præstø

Præstø: Tre personer blev anholdt i nat efter et indbrud i Matas på Svend Gønges Torv i Præstø.

Et vidne anmeldte kloken 01.44, at der var indbrud i Matas-forretningen og han fortalte politiet, at han havde set tre mænd bære varer ud i en stationcar og køre fra stedet.

En politipatrulje spottede klokken 01.52 bilen på Hovedvejen i Tappernøje, hvor den blev standset kort efter.

Der var tre mænd i bilen – en 19-årig og en 21-årig, begge fra Haslev og en 22-årig fra Præstø, og de blev alle tre anholdt og sigtet for indbrud.

De anholdt sidder her til formiddag stadig til afhøring på politistationen i Næstved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.