Dannemare: Der var formentlig tale om en påsat brand, da en personbil i morges udbrændte.
Klokken 04.26 blev politi og brandvæsen kaldt til Græshavevej ved Dannemare, hvor der var ild i en Toyota Celica.
Bilen udbrændte før brandfolkene fik slukket ilden.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der formentlig tale om en påsat brand, men det skal nu undersøges nærmere.