22. november 2024

Slagelse: En 30-årig mand stjal lørdag eftermiddag ti Red Bull i Fakta på Mariendals Alle i Slagelse.

Tyven blev dog opdaget af butiksdetektiven, som holdt manden fast, for at han ikke skulle forlade butikken.

Den 30-årige skubbede til detektiven og løb fra stedet. Dermed blev tyveriet til et røveri.

To personer løb efter røveren, som blev indhentet og tilbageholdt, til en politipatrulje kom til stedet.

Den 30-årige – der er fra Høng – blev anholdt og sigtet for røveri. Han blev taget med til Slagelse Politistation til afhøring, hvorefter han blev løsladt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.