Regionsrådsvalg: Medlem af Regionsrådet i Region Sjælland og nummer to på Socialdemokraternes liste, Tommy Kamp, er blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Ifølge Ekstrabladet.dk bekræfter politikeren selv anholdelsen i en pressemeddelelse sendt til Ritzau:
“Det er min vurdering, at jeg var i stand til at køre bil, blandt andet fordi jeg i de foregående tre-fire timer ikke havde indtaget spiritus”.
Dagbladet Køge skriver, at Tommy Kamp blev stoppet nær Store Tårnby syd for Køge natten til lørdag.
Tommy Kamp har tidligere mistet kørekortet for spirituskørsel. Dengang forlod han af egen drift byrådet i Køge, skriver Dagbladet Køge.