Onsdag aften blev en bilist mål til at køre 120 km/t på Ølbyvej på en strækning,hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.
Politibetjenten måtte derfor trykke på speederen for at indhente den hastighedsovertrædende bilist. Bag rattet sad en 18-årig mand fra Køge, der blev informeret om, at han havde gjort sig til vanvidsbilist.
Som følge af den høje hastighed blev den unge mand’s kørekort inddraget på stedet. Politiet bestilte en autotransport for at afhente hans ældre personbil, som han kun havde været ejer af i nogle få måneder. Den 18-årige accepterede beslaglæggelsen af bilen og fik tilbudt et lift hjem.
Den unge bilist kan forvente et retsligt efterspil i forbindelse med hændelsen, hvilket vil medføre, at han i en periode må undvære sin bil.


