To unge varetægtsfængslet for røveri

To unge mænd på 16 og 17 år er blevet varetægtsfængslet,sigtet for røveri.

Røveriet fandt sted kort før klokken et natten til lørdag på Energivej i Haslev, hvor en 19-årige skulle køre nogle bekendte fra en fest til stationen.

Den 19-årige blev truet med en pistollignende genstand til at udlevere sin bil, som gerningsmændene stak af i.

De to unge blev efterfølgende anholdt i Næstved og fremstillet i retten den følgende dag. De er varetægtsfængslet frem til den 26. november.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.