En 17-årig pige og 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for handel med narkotika.
Det oplyser Københavns Politi.
De blev begge anholdt tirsdag aften i forbindelse med politiets indsats mod den organiserede hashhandel i Pusher Street på Christiania.
Ved anholdelsen blev de fundet i besiddelse af hash og kokain til videresalg, og ved en efterfølgende ransagning på en adresse i Brønshøj blev der fundet yderligere 15 kg hash, 1 kg skunk og 40 gram kokain
Den 17-årige pige og 20-årige mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 27 dage.