Slagelse: To unge berusede mænd var i nat kommet op at slås på Gl. Torv i Slagelse.
Klokken 01.15 måtte politiet rykke ud til Gl. Torv, hvor en beruset 20-årig mand fra Jyllinge var blevet slået i ansigtet og på kroppen af en lige så beruset 21-årig mand fra Roskilde.
Den 21-årige blev tilbageholdt af nogle dørmænd på stedet, til politiet kom. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.