23. november 2024

Ved midnatstid natten til søndag trængte to unge ind i en bolig på Blegdammen i Kalundborg, hvor de overfaldt en 34-årig mand på stedet med slag og spark.

Det lykkedes at få tilkaldt politiet, der meget hurtigt kom frem til stedet. En 16-årig dreng stak af fra lejligheden, men blev anholdt af politiet kort efter og samme skæbne overgik en 18-årig mand, der ligeledes blev anholdt af politiet.

Begge de anholdte er fra Kalundborg.

Hvorfor det netop var den 34-årige, der var udset til at være offer, kan politiet ikke sige noget nærmere om i øjeblikket.

Den 34-årige har været til undersøgelse på sygehus. Han har været udsat for vold, men han er udskrevet igen.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.