Rødby Færge: Politiets udlændingekontrolafdeling standsede i nat klokken 2.15 en bil ved indrejsefeltet i Rødby Færge.
Her sad der tre mænd. De var alle fra Kosovo, men to af dem var bosat i Sverige. Den sidste mand havde ingen rejselegitimation, og derfor blev han anholdt og sigtet efter udlændingeloven.
De to mænd, der bor i Sverige, blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.