Vordingborg: En kun 16-årig pige og en 28-årig mand er blevet sigtet for hæleri af designermøbler.
Om morgenen torsdag den 8. maj blev der stjålet otte 7’er stole af Arne Jacobsen under et indbrud i et kontor i Algade i Vordingborg.
Politiet efterforskning førte i går frem til to personer – en 16-årig pige og en 28-årig mand fra Vordingborg, som havde aftaget designerstolene.
De blev begge anholdt og sigtet for hæleri, og de blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen først på eftermiddagen.