Nykøbing F.: To mænd blev varetægtsfængslet lørdag ved retten i Nykøbing, sigtet for røveri mod Statoil på Gaabensevej i Nykøbing F.
De to kom til tanken fredag klokken 23.09 kort efter lukketid, og den ene tog kvælergreb på en medarbejder, mens den anden røver tog to rammer øl.
Et vidne fulgte efter røverne, som var kørt fra tanken på en knallert, og han kunne give oplysningerne videre til politiet, som var kommet til gerningsstedet.
De to unge mænd blev anholdt og sigtet for røveriet klokken 23.35. Der er tale om en 19-årig fra Roskilde og en 21-årig fra Brøndby Strand. De blev varetægtsfængslet til den 20. marts.etægtsfængslet