Søndag aften blev en 50-årig mand overfaldet med slag og spark på Fjordvænget i Korsør.
Manden sad uden for sin lejlighed og røg, da han efter en ordveksling blev slået i hovedet og derefter sparket, så han mistede balancen.
På baggrund af vidneudsagn anholdt politiet en 19-årig kvinde og en 26-årig mand, som begge er et fjernt bekendtskab til den forurettede. De blev anholdt kl. 19.58 og sigtet for vold. Begge blev afhørt og løsladt senere samme aften.



