Tirsdag eftermiddag ved 16.30-tiden skete et alvorligt færdselsuheld på Roskildevej i Ortved.
Uheldet skete da en 32-årig mand fra Ringsted i bil kørte mod syd. Han kom af uvisse årsager kom over i den modsatte banehalvdel, hvor han stødte sammen med en modkørende bilist, en 68-årig kvinde fra Bjæverskov.
Der var mistanke om, at den 32-årige havde svære skader og blev fløjet med helikopter til behandling, og den 68-årige blev kørt med ambulance til sygehuset. Den 32-årige blev dog senere udskrevet fra sygehuset med lettere tilskadekomst, mens den 68-årige fik konstateret alvorlige brud, oplyser politiet.
Hele Roskildevej blev spærret mens en bilinspektør undersøgte uheldsstedet. Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøver af begge parter, som skal afklare om de var påvirkede under kørslen. Omkring kl. 18.41 blev vejen genåbnet, da undersøgelserne var afsluttet.