To mænd er blevet varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg mod en 24-årig mand i Mullerup.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man søndag aften kl. 23.42 modtog en anmeldelseom, at der var blevet affyret skud mod en 24-årig mand fra Kalundborg på en landejendom på Mullerupvej i Mullerup ved Gørlev.
Manden havde som følge af skuddet fået et strejfsår på siden af hovedet.
Ifølge politiet var skudafgivelsen tilsyneladende sket som følge af en overensstemmelse mellem to grupper af personer på stedet.
To mænd på hhv. 27 og 35 år fra Vestsjælland blev anholdt og sigtet for drabsforsøg. De blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk og blev de varetægtsfængslet frem til den 8. november.
Politiet har været på stedet hele natten og fortsatte mandag med yderligere ransagning på adressen.