En anmeldelse fik mandag eftermiddag ved 13.30-tiden et par politipatruljer til at sætte kursen mod Knøsen i Greve, hvor et par mænd var ved at komme i slagsmål med hinanden.
De to mænd blev forsøgt holdt adskilt og der var en højlydt råben og skrigen fra stedet, hvor mændene opholdt sig.
Da politiet kom frem fik betjentene kontakt til en 18-årig mand fra Rødovre og en 26-årig mand fra Taastrup. Ingen af dem havde lidt overlast og var i øvrigt kun lidt meddelsomme om, hvad der var foregået på stedet.
Da ingen var kommet noget til, og der ikke var risiko for en genopblussen af striden, forlod politiet området.