To mænd tilbageholdt for butikstyveri i Hvalsø – den ene var eftersøgt

Politiet rykkede torsdag kort før middag til en dagligvarebutik på Holbækvej i Hvalsø efter anmeldelse om butikstyveri.

To mænd på 18 og 22 år blev tilbageholdt i butikken, efter at de ifølge politiet havde stjålet en pakke kiks, en pakke chokolade og to drikkeyoghurter til en samlet værdi af 80 kroner.

Begge mænd, der er marokkanske statsborgere, blev sigtet for tyveri.

Under politiets behandling af sagen viste det sig, at den 18-årige var udvisningsdømt og eftersøgt til fremstilling i flere andre sager. Han blev derfor anholdt efter Udlændingeloven og er nu i politiets varetægt, mens sagen behandles.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.