To mænd sigtet for vold efter håndgemæng i supermarked

To mænd fra Næstved er sigtet for vold efter et slagsmål i et supermarked i Karrebæksminde torsdag aften.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opstod der et håndgemæng mellem en 52-årig og en 20-årig mand.

Politiet oplyser, at den 20-årige skubbede til den 52-årige, som derefter slog den yngre mand et par gange med knyttet hånd.

Begge mænd blev sigtet for vold.

Den 52-årige blev anholdt klokken 21.53 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt igen klokken 00.58.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.