Klokken 00.45 natten til fredag fik politiet en anmeldelse om, at to mænd var ved at begå indbrud i en container på Froensevej i Ønslev ved Eskilstrup på Falster.
Selv om der kun gik et par minutter før politipatruljen var fremme, var gerningsmændene ikke umiddelbart at finde. Men politiet kørte rundt i området for at lede efter dem, og det bar frugt. For klokken 01.55 blev to mænd, som svarede til signalementet på gerningsmændene, standset på Grønsundsvej. De blev begge anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.