Slagelse: I lørdags klokken 19.33 blev en 38-årig mand fra Ringsted og en 34-årig mand fra Dalmose overfaldet på Sdr. Stationsvej i Slagelse af en gruppe på 10-12 personer.
Overfaldsmændene sparkede og slog tilsyneladende helt umotiveret med knytnæver og køller og den 38-årige blev desuden stukket flere gange med kniv i ballen.
De to mænd måtte efterfølgende til behandling på sygehuset, men ingen af dem havde fået livsfarlige skader.
Et par af overfaldsmændene beskrives som:
A: Mand, ca. 20-22 år, kort sort hår, sydlænding, tæt muskuløs bygning, iført hvid t-shirt og bar guldkæde.
B: Mand, ca. 18-20 år, spinkel af bygning, sydlænding, iført sort t-shirt. Politiet hører gerne fra vidner.