23. november 2024

Slagelse: To kvinder blev torsdag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse i Slagelse.

Kort efter klokken 16 blev en 17-årig pige udsat for blufærdighedskrænkelse på Sct. Mikkelsgade, da hun blev antastet af to mænd, som befamlede hende på brysterne. En tilfældig forbipasserende fik de to mænd til at løbe væk.

Mindre end en time senere blev en 24-årig kvinde tvunget ind i en toiletbås på dametoilettet i Vestsjællandscentret af to mænd. Her blev hun overkysset i ansigtet, inden hun slap ud igen.

En efterlysning af de to mænd blev sendt ud, og flere politipatruljer ledte i nærområdet. Det gav pote. Klokken 18.05 blev to mænd på 22 og 18 år begge fra Sorø anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse, frihedsberøvelse og ulovlig tvang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.