27. november 2024

To mænd på 23 og 25 år fra Avedøre, er blevet anholdt og sigtet for grov vold og forsøg på røveri.

Den ene blev anholdt den 3. oktober og varetægtsfængslet. En medgerningsmand har efterfølgende været eftersøgt, men blev anholdt fredag morgen. Begge er nu varetægtsfængslet.

De to mænd er mistænkt for særdeles grov vold samt forsøg på røveri den 26. september om eftermiddagen ved Bødkerporten i Hvidovre. Her mistænkes de for med vold og trusler at forsøge at tage en mands taske og kamera, for at have slået manden, bl.a. med et bræt, og for at have forsøgt at påkøre ham med deres knallert, da han prøvede at komme væk fra stedet.

Røveriet lykkedes ikke, bl.a. fordi der kom flere vidner til stedet. De to mænd stak af fra stedet på deres knallert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.