To mænd anholdt for flere indbrud i Slagelse

Tidligt lørdag morgen anholdt politiet to mænd i Slagelse, der er sigtet for flere indbrud og tyverier på Skovmosevej, Etterbjergvej, Enebærvej og Rønnebærvej.

De to mænd, på 31 og 34 år, blev kl. 4.15 anholdt på Byskov Allé efter en anmeldelse om indbruddene. De blev genkendt ud fra signalementer afgivet af vidner, og aftryk fra deres sko svarede til fodspor fundet i sneen på gerningsstederne.

Det er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet. De sigtede blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen lørdag eftermiddag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.