Politi og brandvæsen blev kort før midnat natten til torsadg kaldt ud til en bilbrand på en rasteplads på Nystedvej ved Holeby.
Ilden blev slukket, men kabinen i bilen blev ødelagt.
På stedet lå der en brændstofdunk.
To mænd ankom umiddelbart efter branden til rastepladsen, og de kunne ikke helt forklare deres ærinde. De blev anholdt klokken 1.27 og sigtet for brandstiftelse.
Der er tale om en 24-årig mand fra Falster og en 20-årig mand fra Lolland, og de blev kort afhørt, inden de blev løsladt igen senere på natten.
Politiet skal nu undersøge de to mænds forklaringer nærmere.