To kvinder varetægtsfængslet – mistænkes for tricktyveri

To kvinder blev mandag varetægtsfængslet frem til den 10. august i en sag om mistanke om indbrud og tricktyveri.

Ifølge Nordsjællands Politi blev kvinderne anholdt søndag i Virum, umiddelbart efter de var dukket op hos en ældre borger. De er mistænkt og sigtet for flere forhold om indbrud og tricktyveri.

De to kvinder blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby mandag eftermiddag, hvor retten besluttede at varetægtsfængsle dem frem til den 10. august.

Nordsjællands Politi oplyser, at der de seneste uger har været en del tricktyverier i Nordsjælland, særligt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Politiet undersøger nu, om de to kvinder kan sættes i forbindelse med de seneste ugers tricktyverier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.