22. november 2024

Vordingborg: Brillebutikken Thiele i Algade i Vordingborg var natten til tirsdag udsat for indbrud to gange.

Første gang, alarmen gik, var klokken 2.15. Her kunne politiet konstatere, at tyve havde brudt en bagdør op og stjålet omkring 50 par solbriller, og døren blev herefter dækket af.

Alarmen gik imidlertid igen klokken 5.02, hvor tyve havde brækket afdækningen af og havde stjålet yderligere ca. 50 par solbriller.

Politiet oplyser, at det endnu ikke kan fastslås, at der er tale om de samme indbrudstyve begge gange, selv om det er nærliggende at antage, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.