22. december 2024

København: To personer blev forkomne kørt til hospitalet efter, at de i aftes var faldet overbord fra en båd i Frederiksholm Kanal.

Dykkere fra Københavns Brandvæsen blev ved 23-tiden i aftes sendt til Frederiksholm Kanal efter anmeldelse om, at to personer var faldet i vandet fra en båd.

Da brandvæsnets dykkere kom frem, havde tililende hjulpet de to uheldige – en kvinde og en mand, begge ca. 60 år gamle – op af vandet.

Kvinden var stærkt forfrossen og manden var lettere forkommet. De blev begge kørt til hospitalet til videre behandling.

Båden blev indfanget og fortøjret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.