Herlev: To unge mænd er blevet anholdt, mistænkt for flere indbrud i biler på Gåseholmsvej i Herlev.
Klokken 02.33 i nat fik politiet en anmeldelse om tyveri fra flere biler på Gåseholmsvej.
Da politiet ankom til området bemærkede de en 19-årig fra København. Han blev standset og da han ikke kunne redegøre for, hvorfor han var i området, blev han sigtet og mistænkt for indbrud i bilerne. En anden person – en 21-årig fra Herlev – blev ligeledes sigtet og mistænkt for indbrud i bilerne.
De blev begge to kørt til Albertslund politigård til afhøring.