26. november 2024

København: En forretningsdrivende kontaktede tirsdag aften politiet, med en mistanke om, at kunder forsøgte at købe varer af ham med et stjålet kreditkort.

Mandens forretning er tilknyttet 'e-takeaway', der er en internetside hvor man kan bestille mad og drikkevarer.

Han havde tidligere været udsat for et par episoder hvor der blev bestil madvarer, spiritus og tobaksvarer, som skulle leveres 'på gaden', men varerne var blevet betalt – via internettet – med stjålne kreditkort.

Den forretningsdrivende havde nu modtaget en lignende odre, som skulle leveres på H. Schneekloths Vej ud for nr. 17 og da han mistænkte at der var tale om de samme gerningsmænd, valgte han at kontakte politiet.

Det viste sig, at der ganske rigtigt var blevet betalt for varerne med stjålne kreditkort og politiet kunne anholde to rumænske mænd på henholdsvis 28 og 35 år i sagen.

– rl