22. november 2024

Mern: Et vidne anmeldte tirsdag kort før klokken 22 i aftes, at to mænd var brudt ind i Spar på Kalvehavevej i Mern, og at de var i færd med at fylde en indkøbsvogn med drikkevarer.

Herefter forsvandt tyvene fra butikken i bil, men et andet vidne fulgte efter dem mod Stensved over Nyråd og mod Vordingborg.

Politiet standsede kort efter bilen på Algade i Vordingborg, og de to mænd på henholdsvis 22 og 19 år, begge fra Vordingborg, blev anholdt og sigtet for indbruddet. I bilen fandt betjentene både koben og boltsaks, og de to mænd blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de nu skal afhøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.