Glumsø: To mænd blev i nat anholdt og sigtet for indbrud i en møbelforretning i Glumsø.
Indbruddet skete i Wengbergs Møbler omkring kl. 00.30. Et vidne ringede til politiet fortalte, at to personer var igang med at bære møbler ud i en kassevogn.
På baggrund af vindeforklaringen og oplysninger om kassevognen, kunne politiet standse kassevognen godt ti minutter efter i krydset Ringstedgade/Sorøvej i Næstved.
I kassevognen var to mænd – en 22-årig mand fra Nykøbing og en 21-årig mand fra Herlufmagle, og de blev blev sigtet for indbruddet og taget med til afhøring på politistationen i Næstved.