Korsør: To mænd blev anholdt torsdag formiddag, efter at de var blevet standset af politiet på Stop 39 på Vestmotorvejen ved Slagelse.
Kort forinden var politiet blevet tilkaldt til Skovvej i Korsør, hvor der var indbrud. Vidner beskrev dels indbrudstyvene, dels den varebil de var kørende i, og umiddelbart derefter så en politipatrulje varebilen køre på motorvejen.
I bilen fandt betjentene to Svanestole og et skind, som var blevet stjålet ved indbruddet, og de to mænd blev derfor sigtet for indbrud.
Der var tale om en 22-årig mand fra Rødovre og en 32-årig mand fra Hvidovre, og efter afhøring på politistationen i Slagelse blev de løsladt.