To ældre mænd stødte sammen på cykel

To ældre mænd kom til skade i et cykeluheld torsdag formiddag på Bistrupvej i Birkerød.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11.53. En 83-årig mand cyklede i nordgående retning på cykelstien, da han pludselig kolliderede med et metalrækværk. Uheldet medførte, at han fik et åbent knoglebrud i håndleddet.

En 79-årig mand, der cyklede bag den 83-årige, kørte ind i ham som følge af kollisionen og faldt til jorden.

Den 79-årige var ukontaktbar i cirka syv minutter, men kom til bevidsthed igen ved politiets ankomst.

Begge mænd blev efterfølgende kørt til skadestuen til behandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.