To 16-årige anholdt efter flugt fra sikret institution

To 16-årige drenge, som onsdag eftermiddag stak af fra en sikret ungdomsinstitution i Nykøbing Sjælland, er nu anholdt.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de to flygtede ved at kravle over institutionens hegn. Politiet iværksatte en eftersøgning og opfordrede samtidig borgerne til at være opmærksomme på de to, men ikke selv forsøge at pågribe dem.

Den ene af de 16-årige var frihedsberøvet på grund af personfarlig kriminalitet.

Onsdag aften modtog politiet oplysninger om, at de to muligvis opholdt sig på Tølløse Station. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de to efterlyste blev fundet og anholdt.

Politiet takker de borgere, der har hjulpet med at holde udkig efter de to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.