Et tip om, at der måske foregik lyssky handel med ulovlige stoffer, fik torsdag aften lokalpolitiet til at lægge vejen forbi en adresse i Stenlille.
På stedet så betjentene en mand, som holdt øje med politiet og virkede noget nervøs. Det var en 19-årig mand fra byen, og da han blev visiteret, fandt betjentene 82,5 gram hash og 17,5 gram kokain fordelt i små poser.
De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.