23. november 2024

Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen mener, at politiet burde have meldt ud hvad den 15-årige pige fra Kundby og en 24-årig mand er blevet sigtet for.

Både Midt- og Vestsjællands Politi og Politiets Efterretningstjeneste PET har siden sagen startede med ransagningen af den 15-årige piges hjem i Kundby onsdag, været holdt kortene tæt ind til kroppen om sagen. Ikke engang sigtelserne er blevet meldt ud og det kritiserer tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen overfor DR.

– Der er ikke meldt noget som helst ud om sigtelserne, og det synes jeg faktisk i det mindste, man burde have gjort, så offentligheden kan forholde sig til realiteterne i sagen, siger Hans Jørgen Bonnichsen til dr.dk.

Den tidligere PET-chef kalder sagen for “overordentlig mærkværdig”:

– Jeg synes, sagen er overordentlig mærkværdig. Det er dybt tragisk, at en 15-årig pige er blevet varetægtsfængslet i isolation. Vi skal helt syv år tilbage i tiden for overhovedet at finde fortilfælde, og det var i en drabssag, siger han til dr.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.