22. december 2024

København: Fem personer blev i går anholdt af politiet, der det meste af dagen holdt kortene tæt ind til kroppen og ikke ville give oplysninger om sagen.

En politipatrulje standsede tirsdag kl. 10.58 en dansk indregistreret Mercedes kassevogn på Sydhavnsgade ved firmaet Metro. I bilen sad der tre mænd af arabisk udseende.

Da de blev spurgt om deres identitet oplyste den ene af mændende et genralia, der havde sammenfald med en 25-årig amerikansk statsborger, som er efterlyst internationale for terroisme.

De øvrige to mænd i bilen var henholdsvis den registrerede ejer af køretøjet, en 35-årig dansk statsborger født i Marokko og en 27-årig statsløs palæstinenser uden fast bopæl.

Alle tre blev anholdt og taget med til det midlertidige “klima-fængsel” på Retortvej i Valby, hvor de blev bevogtet af politifolk med maskinpistoler.

Kassevognen blev også taget med til Retortvej og forsvarets sprængstofeksperter blev tilkaldt for at undersøge kassevognen sammen med politiets teknikere. Men hverken sprængstofeksperterne eller politet fandt noget i bilen.

Politiet ransagede efterfølgende to adresser i København og anholdt to kvinder.

Ud på aftenen viste fingeraftryk, at der ikke var tale om den 25-årige amerikanske statsborger der er efterlyst for terrorisme, men om en 25-årig statsløs

palæstinenser uden fast bopæl. Han var efterlyst med henblik på udsendelse af landet efter, at han havde fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.

Den 25-årige blev derfor tilbageholdt, mens de fire andre fik lov til at gå igen i løbet af aftenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.