23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

En påtale endte lørdag aften med, at en 64-årig mand fra Roskilde blev overfaldet af to teenagere.

Episoden fandt sted ved 20.30-tiden da han kom kørende på cykel ad Klosterengen. I modsat retning kom to yngre mænd ligeledes på cykel, og da de kørte i den forkerte side af vejen, påtalte den 64-årige dette over for dem. Det endte i tumult, og den 64-årige blev tildelt flere spark på kroppen, mens han lå ned.

Politiet kom til stedet, hvor en 18-årig og en 16-årig mand fra Roskilde blev anholdt og sigtet for grov vold mod den 64-årige. De blev afhørt til sagen og herefter løsladt. Politiet underrettede de sociale myndigheder og en værge til den 16-årige.

Omstændighederne omkring sagen skal nu undersøges nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.