En 17-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet, sigtet for bl.a.røveri og vold mod politiet.
Politiet kørte natten til onsdag ud til en lejlighed i Vordingborg efter at have modtaget en anmeldelse om høj musik og larm fra stedet.
Det viste sig imidlertid, at en 44-årig kvinde udsat for røveri i lejligheden, da en bekendt – den 17-årige – havde truet med en urtekniv og stjålet hendes iPad og et betalingskort.
På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet den 17-årige, som forsøgte at stikke af, men blev løbet op af en politibetjent, som dog måtte bruge peberspray for at standse ham.
Den 17-årige blev sigtet for røveri, for overtrædelse af knivloven og for vold mod politiet, da han spyttede mod en politibetjent.
Han blev senere onsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 17. september.