Fredag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der foregik noget lyssky handel med ulovlige stoffer ved en adresse i Vordingborg.
Politiet fandt kort efter frem til en 17-årig kvinde fra Vordingborg, og på hendes adresse snusede en narkohund sig frem til plade hash på 46,7 gram og 39 små, individuelt indpakkede kugler med hash på i alt 50 gram.
Den 17-årige blev sigtet for salg af stoffer, og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.